Blåt miljømærke i Tyskland
Ordningen med det blå mærke havde til formål at reducere koncentrationen af nitrogenoxider (NOx) og forbedre luftkvaliteten i byerne ved at begrænse ældre dieselbilers adgang.
Indførelsen af det blå miljømærke blev afvist af den tyske forbundsregering, så det trådte aldrig i kraft.
Hvem ville have fået det blå mærke?
Benzinkøretøjer, der opfyldte kravene til det grønne mærke, ville have været berettiget til det blå mærke. Problemet ville være opstået for dieselbiler, hvor der ville have gjaldt strengere regler. Det blev antaget, at kun dieselbiler med et minimalt luftforureningsniveau, som opfyldte Euro 6-emissionsstandarden, ville have fået mærket. Det ville derfor have omfattet nyere dieselbiler med produktionsdato fra september 2015. Til sidst blev det blå miljømærke aldrig indført.
Blå lavemissionszoner
Selv om der aldrig blev indført et landsdækkende system med “blåt mærke”, blev lokale “blå” miljøzoner kun indført i München, Stuttgart og Darmstadt. I Berlin og Hamborg blev lignende lokale tiltag senere afskaffet.
Det var tænkt til at gælde byer og kommuner, der regelmæssigt overskrider grænseværdierne for nitrogenoxider. Disse miljøzoner har enten permanent eller midlertidig gyldighed, for eksempel ved ekstremt høje koncentrationer af forurenende stoffer eller i udvalgte perioder.
Så strenge vilkår ville have gjort transporten mere besværlig for mange tyske borgere med dieselkøretøjer, og udvidelsen blev derfor aldrig gennemført på landsplan.